Dykkere fra Frømandskorpset hjalp også onsdag Østjyllands Politi i forsøget på at finde den forsvundne 46-årige sygeplejerske Lisbet Nielsen i nogle søer på Djursland.
Men indsatsen har ikke umiddelbart givet noget resultat, og gennemtrawlingen af søerne fortsætter torsdag, siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen.
De tre søer - Stubbe Sø, Langsø og Øjesø - er interessante, fordi kvindens kæreste blev set på Djursland den 23. oktober, hvilket er den dag, hun forsvandt.
Manden, Bjarne Østergaard Madsen, begik selvmord ved at hænge sig i arresten, da han var blevet sigtet og anholdt for at have dræbt Lisbet Nielsen.
Med særligt sonarudstyr undersøges søerne minutiøst, oplyser Kjeldsen.
Nogle vidner så Madsens karakteristiske bil på Djursland den 23. oktober, og både hundepatruljer, Falck og en helikopter har tidligere været involveret i den store eftersøgning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker