24 timer efter, at en herreløs tysk sejlbåd blev fundet drivende med motoren i gang i vandet ud for Hummingen syd for Lolland, har myndighederne nu besluttet at indstille eftersøgningen efter den mand, som var ombord.
Søværnets Operative Kommando oplyste kort efter klokken 18 til folketidende.dk, at eftersøgningen netop er blevet indstillet. Båden sejlede fra Kiel torsdag med en 66-årig tysk mand ombord, men siden har ingen hørt fra ham.
Et større opbud af danske og tyske redningsskibe, fly og helikoptere har siden ledt forgæves efter manden, ligesom Hjemmeværnet også har afsøgt dele af stranden ved Hummingen.
Men nu mener man ikke længere, at der er chance for at finde manden i live, og derfor er eftersøgningen indstillet.
Som det ses på billedet ovenfor, ligger båden nu helt oppe på stranden, og den tiltrak sig i løbet af fredagen mange nysgerrige menneskers opmærksomhed. Det kan skabe frygt for, at tyve vil forsøge at gå ombord i båden for at lede efter værdier.
Men det er ikke de danske myndigheders opgave at sikre det mod ubudne gæster.
- Det er den tyske ejers forsikringsselskab som skal sørge for at sikre skibet og få det bjærget, så det ikke tiltrækker tyve, men også så det ikke tager yderligere skade af at ligge ved stranden, siger lederen af Gedser redningsstation Brian Bennetsen.
Han oplyser, at forsikringsselskabet har sat en person på opgaven.
Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Henrik Carlsen, bekræfter fredag eftermiddag, at politiet ikke vil sætte en bevogtning i værk.
– Det er forsikringsselskabet ansvar, siger han.
Læs også: Miljøfly ind i eftersøgning af forsvundet sejler
Læs også: Stadig ingen spor af forsvundet tysk sejler
Læs også: Stor eftersøgning i havet syd for Lolland
Se billeder fra redningsaktionen her
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker