Eftersøgning slut: Togtrafik kører normalt igen på Fyn
Togtrafikken tværs over Fyn kører igen - og med normal hastighed - oplyser politiet sent mandag aften.
Fyns Politi har fundet den person, som man frygtede ville begå selvmord på skinnerne vest for Odense. Personen er fundet i god behold, lyder det.
Dermed har politiet givet DSB lov til at køre igen på Fyn, efter togdriften blev indstillet mandag aften, fordi politiet skulle arbejde ved skinnerne.
Det var meldinger om en person, der var blevet set ved jernbanesporene, som fik politiet til at reagere.
Man kunne ikke udelukke, at vedkommende havde til hensigt at ville begå selvmord ved at kaste sig ud foran et tog, oplyste vagtchefen hos Fyns Politi.
Flere betjente gik ud langs skinnerne for at finde frem til personen.
DSB sagde mandag aften, at det kunne give forsinkelser på op til 60 minutter.
Trafikken mellem Svendborg og Odense var dog ikke berørt.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker