Eftersøgt blev fængslet
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Mand, der blev anholdt efter tumult i Marielyst natten til onsdag, er nu varetægtsfængslet.
Retten i Nykøbing har varetægtsfængslet en 20-årig mand fra Fyn, der natten til i går, onsdag, blev anholdt efter tumult på Marielyst Torv, frem til 24. august.
Den 20-årige mand, der var eftersøgt efter flugt fra afsoning, blev under et grundlovsforhør sigtet dels for flugten, dels for røveri og dels for overtrædelse af knivloven.
Inden anholdelsen, hvor han prøvede at stikke af, havde han nemlig vist en kniv til en gæst på Larsens Plads og dermed truet ham til at betale for, at den 20-årige kunne få drinks.
Under anholdelsen kom en af hans venner, en 22-årig mand fra Sorø til, og han hev en kvindelig betjent i håret, så den 20-årige kunne prøve at slippe væk.
Den 22-årige er blevet sigtet for vold mod betjenten og for at hindre politiet i at udføre sit arbejde. Han er blevet afhørt og derefter løsladt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker