Efter en flugt gennem flere lande er en efterlyst dansk mand blevet anholdt i Thailand.
Manden menes at være indblandet i en stor sag om momssvindel for cirka 184 millioner kroner.
Den eftersøgte blev anholdt på et hotel, skriver Bangkok Post, der citerer lederen af politiets udlændingeafdeling, Wiul Liplapariop, for oplysningen.
Han kom til Thailand fra Malaysia og har tidligere opholdt sig i flere andre lande. Tidligere havde han bopæl i Monaco, inden han flyttede til Dubai.
På grund af flugten var forretningsmanden, der er sidst i 20'erne, ikke på anklagebænken hverken i Københavns Byret eller i Østre Landsret, da sagen under navnet "Gul Feber" blev behandlet.
Hovedmanden, Patrick Lee, blev idømt seks års fængsel, mens andre blev straffet med fængsel i fire år og seks måneder og to år og seks måneder.
De blev fundet skyldige i at lade en såkaldt momskarrusel snurre lystigt, så statskassen blev snydt for de mange millioner kroner.
De tiltalte importerede blandt andet mobiltelefoner og it-komponenter fra Fjernøsten, men de lod den danske importør gå konkurs uden at betale den skyldige moms.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet