Eftersøgt sejler fundet død ved Askø

En 55-årig mand er tirsdag fundet død i vandet ud for Askø, som ligger ved Lollands nordkyst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fundet af liget blev gjort klokken 10.35 af en person, der var ude at gå tur langs stranden.

Den 55-årige har været savnet siden lørdag, hvor han forsvandt, efter at han var taget ud at sejle fra Askø i en lille jolle med påhængsmotor.

Søværnets Operative Kommando og politiet iværksatte en eftersøgning med både og helikopter i håbet om at finde manden, men forgæves.

/ritzau/