Manden er endnu ikke identificeret, men han formodes at være den 52-årige lettiske sømand, der forsvandt fra fragtskibet Free Moon i begyndelsen af april, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Manden forsvandt lørdag den 7. april, da han var ved at spule dæk på fragtskibet, mens det lå til kaj i Randers Havn.
Han blev sidst set lørdag eftermiddag kl. 14.30.
Da de øvrige besætningsmedlemmer på skibet kiggede efter ham senere på dagen, fandt de hans vandslange, der ikke var blevet slukket, og hans kasket lå på kajen.
Derfor har man hele tiden formodet, at manden faldt i vandet.
Siden har han været eftersøgt af blandt andet dykkere, hidtil uden resultat.
Østjyllands Politi fik søndag en anmeldelse af, at et lig var set drivende i havnen.
Politiet arbejder søndag eftermiddag på at få fastslået den døde mands identitet.
- Men vi formoder, at det er den lettiske sømand, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker