Eftersøgt udlænding standset på Lolland i stjålet lastbil
Arkivfoto: Niclas Jessen
.
En 23-årig svensker blev mandag anholdt på Østlolland, hvor han kørte rundt i en stjålet lastbil fra det firma, han var ansat i.
Umiddelbart er der ikke noget usædvanligt i at se en svensk lastbil på de lollandske veje, og umiddelbart er det heller ikke så usædvanligt, at chaufføren forklarer, at han er på vej til Tyskland.
Alligevel endte det med, at chaufføren blev anholdt af politiet, da han mandag kort før klokken 11.15 blev standset på Majbøllevej ved Guldborg L., for lastbilen var meldt stjålet i Sverige, og den 23-årige svenske chauffør var eftersøgt i forbindelse med tyveriet.
Ifølge senioranklager Siw Olsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er den unge chauffør ansat i det firma, som lastbilen tilhører. Men det tyder altså på, at det ikke var med arbejdsgiverens accept, at lastbil og chauffør havde forladt Sverige.
Dem 23-årige blev derfor anholdt og taget med på politistationen. Tirsdag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, hvor en dommer besluttede at varetægtsfængsle ham med henblik på at udlevere manden til Sverige.
Ifølge Siw Olsen nægter den 23-årige at have stjålet lastbilen, men han kunne ikke umiddelbart forklare, hvorfor han så kørte rundt på Lolland på vej mod Tyskland. Han gav samtykke til at blive udleveret til Sverige.
Historien melder ikke noget om, hvilken last, bilen kørte rundt med.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde