Politiet aflyste fredag eftermiddag eftersøgningen af den 22-årige Pernille Nygaard Jørgensen, der natten til fredag forsvandt fra sit hjem i Darup ved Lejre. Den unge kvinde er fundet i god behold.
Politiet har haft hundepatruljer ude at lede efter den unge kvinde, og også en helikopter har været sat ind i eftersøgningen.
Imidlertid blev Pernille fundet af nogle af sine pårørende i en plantage i Glim, hvor hun lå og sov. Hun er nu ved at blive undersøgt, og alt tyder på, at hun ikke har lidt overlast af sit lange ophold udendørs, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 22-årige bruger normalt kørestol, da hun lider af en sygdom, som betyder, at hun ind imellem besvimer. Derfor vakte det stor bekymring, da hun forlod sit hjem uden kørestolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned