Ejendomsspekulant begræder ødelæggende avisartikel

Private investorer skulle have hjulpet til at rejse penge til det milliardstore ejendomsprojekt Østerfælled, som endte med at koste den krakkede Amagerbanken et trecifret millionbeløb.

Men lige da obligationer i projektet skulle sælges, kom en avisartikel i vejen.

Det fortæller Jens Schaumann, der ejede projektet og havde Amagerbanken som bank til det.

Han afgiver torsdag forklaring i erstatningssagen mod Amagerbankens tidligere ledelse på en lille milliard kroner for uansvarlig bankdrift. Herunder lån til Østerfælled-projektet.

- Vi fik jo meget dårlig presse, lige da vi skulle sælge obligationerne. Det var en tidligere medarbejder - som mener meget om meget - der begyndte at råbe op. Det spiste pressen råt.

- Det var den altovervejende grund til, at vi ikke kunne sælge obligationerne, siger Jens Schaumann torsdag ved retten i Lyngby.

Samme forklaring er daværende administrerende direktør i Amagerbanken Jørgen Brændstrup kommet med tidligere.

Som Schaumann mener han, at projektet og obligationerne var gode. Men at presseopmærksomheden skræmte investorerne væk.

- Der sker det, at lige omkring dagen, hvor obligationerne skal udbydes, kommer der en stor artikel i Børsen eller Berlingske.

- Her fortæller en tidligere medarbejder i ejendomsselskabet Keops, der har haft en personalesag med Jens Schaumann, at det er et skidt projekt.

- Det får betydelig indflydelse på hele salgsprocessen og hele psykologien omkring ejendommene, sagde Jørgen Brændstrup, da han afgav forklaring i maj.

Artiklen fortæller Lars Wismann fra selskabet Wismann Properties fortæller, at han mener obligationerne er dårlige investeringer. Artiklen blev bragt i Børsen.

- Man skal simpelthen holde sig fra dem. Jeg bryder mig ikke om denne form for ubalancerede ejendomsinvesteringer, sagde Lars Wismann til avisen i 2006.

I stedet for at sælge obligationer for 180 millioner kroner - og dermed få rede penge i kassen til projektet - bliver der blot solgt for 30 millioner kroner. Amagerbanken hænger på resten.

Sagen mod Amagerbankens tidligere administrerende direktør Jørgen Brændstrup, bestyrelsesformand N.E. Nielsen og en stribe andre medlemmer af ledelsen går ikke på bankens konkurs.

Men Finansiel Stabilitet, der overtog banken efter dennes krak, kræver 900 millioner kroner i erstatning for tre konkrete udlån.

Finansiel Stabilitet mener, at ledelsen i banken opførte sig uansvarligt i forhold til de tre udlån, og at Amagerbankens kredithåndtering var mangelfuld.