Bagmandspolitiet slog onsdag til sammen med Skat i en massiv aktion rettet mod den fallerede ejendomsspekulant Steen Gude, hans bestyrelsesformand, Rolf Ussing, samt en revisor, Søren Jonassen, tilknyttet Gudes krakkede
ejendomskoncern, Stones Invest.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Jeg kan bekræfte, at vi har ransaget mere end et dusin adresser. I den forbindelse har vi sigtet nogle personer. Sammenlagt er der tale om sigtelser for skyldner- og skattesvig for et beløb på mere end 100 millioner kroner, siger politiinspektør Jesper Friedrichsen fra bagmandspolitiet til Jyllands-Posten.
Ifølge avisens oplysninger var der tale om en koordineret aktion
omfattende personale fra såvel Skat, bagmandspolitiet som indkaldte
politibetjente fra flere politikredse, der fra morgenstunden samtidigt
ransagede 18 adresser.
Stones-koncernen gik ned i september 2008, efter at den i dag krakkede Roskilde Bank forlangte, at Steen Gude øjeblikkeligt skulle indfri sine lån i banken, hvor han havde en låneramme på 600 millioner kroner.
Kort inden sin konkurs forsøgte Steen Gude at gennemføre en milliardstor byttehandel med den i dag ligeledes krakkede ejendomsspekulant og tidligere Parken-aktionær Patrick De Vela.
Var handlen blevet gennemført, ville begge ifølge Jyllands-Posten kunstigt have fået pumpet værdierne yderligere i vejret.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker