To plakater med delvist nøgne damer udstyret med en dildo er ikke så anstødelige, at ejeren af en sexbutik i Holstebro skal dømmes for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Derfor frifandt den lokale byret tirsdag butiksejeren Torben Knudsen.
- Det ville nu også have chokeret mig, hvis jeg skulle dømmes for det. Det er pæne plakater uden blottede kønsdele, så de burde ikke støde nogen, ville jeg mene, siger Torben Knudsen.
Den ene plakat, der forestiller en stående kvinde, der set bagfra iført g-strengtrusser og nylonstrømper holder en rød dildo ind mod sin nøgne balle, kunne ganske vist godt vække anstød, vurderer retten.
Men plakaten var ophængt uden for sexbutikken, og i den sammenhæng kan den ikke betegnes som anstødelig, konkluderer dommen. For sammenlignet med andre plakater i andre butikker i området, så var sexreklamen ikke specielt fremtrædende.
De to dildoplakater hænger fortsat ved sexbutikken.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker