Ejer af speedbåd blev brændt i ansigtet

Et uheld med en varmeovn på en speedbåd udviklede sig voldsomt i Ishøj Havn mandag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Båden er totalt udbrændt, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi tirsdag morgen.

Af uklare årsager stod der flammer op fra varmeovnen på båden.

Ejeren af båden, der er midt i 20'erne, fik lettere forbrændinger i ansigtet og på hænderne.

Han hoppede i vandet, da det viste sig, at han ikke magtede at få kontrol over ilden. Og derefter blev der slået alarm.

Både politi, brandvæsen, ambulance og en akutlæge rykkede ud, skriver sn.dk.

/ritzau/