Selvom forhenværende bandemedlemmer forlængst har meldt sig ud af miljøet og i øvrigt ikke er gået over for rødt lys i 10 år, så har Rigspolitiet lov til at beholde deres navne i det dybt fortrolige banderegister.
Det fremgår af en bekendtgørelse for registret, som Justitsministeriet i årevis har nørklet med at få lavet.
Det er fem år siden, at Datatilsynet første gang bad ministeriet om at udarbejde lovfæstede retningslinjer for, hvordan politiet skal behandle oplysningerne i banderegistret, men først i denne måned fik ministeriet lagt sidste hånd på regelsættet.
Justitsministeriet tillader ikke alene, at politiet må gemme oplysninger om folk, der ikke har foretaget sig noget kriminelt i 10 år. Politiet må sågar gemme oplysninger om personer to år efter, at de er lagt i graven.
Endelig har Justitsministeriet givet politiet lov til aldrig at slette oplysninger om politiagenter og politimeddelere, så længe disse personer er i live, fremgår det af bekendtgørelsen.
Der er stort set ingen grænser for, hvad politiet må notere ned om folk i bande- og agentregistret.
Både bandemedlemmernes seksuelle interesser, helbredsoplysninger, fagforeningsmedlemskab og sågar eventuelle "filosofiske overbevisninger" kan registreres, hvis bandefolkene ellers måtte ligge inde med den slags, viser et anmeldelsesdokument fra Datatilsynet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie