Eks-chef i rengøringsselskab skal i fængsel for skattesvig
En tidligere chef i rengøringsselskabet Forenede A/S, hvis hovedkvarter i Buddinge ses her, er onsdag blevet idømt fængsel af Østre Landsret. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
/ritzau/Frandsen Finn/arkiv
Østre Landsret stadfæster dom på ubetinget fængsel i to år og seks måneder til Peer Michael Krogh.
En tidligere vicedirektør i rengøringsselskabet Forenede Service er onsdag idømt ubetinget fængsel i to år og seks måneder.
Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom til Peer Michael Krogh, der er fundet skyldig i grov skattesvig.
Samtidig skal den dømte betale en tillægsbøde på 11 millioner kroner.
- Vi har været enige hele vejen igennem, siger retsformanden, landsdommer Lene Jensen, om afgørelsen.
Både når det gælder spørgsmålet om skyld, og når det handler om straffens fastsættelse, er de tre landsdommere og tre domsmænd enige.
Peer Michael Krogh, der er 56 år, havde anket en dom afsagt af Retten i Lyngby i januar til frifindelse.
Tre år i træk gav han Skat forkerte oplysninger om sin indkomst i forbindelse med salg af sine aktier i Forenede A/S. I alt unddrog han skattevæsenet næsten 11 millioner kroner i 2011, 2012 og i 2013.
Straks efter byrettens dom i januar forlod Peer Michael Krogh sin bestyrelsespost i Forenede A/S.
På selskabets hjemmeside begrundede han sit skridt med, at sagen kan skade selskabets omdømme. Forenede Service er Danmarks næststørste rengøringsselskab, har fagbladet 3F tidligere oplyst.
Kun når det angår en lille detalje, blev byrettens dom ændret. Retten i Lyngby havde bestemt, at forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i fire måneder, men den del af sagen er onsdag ændret til 60 dage.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker