Eks-mand blev dømt
Foto: Anders Knudsen
Seks måneders fængsel til 42-årig for vold og chikane.
En 42-årig mand fra Nørre Alslev er mandag blevet dømt for vold og chikane mod sin eks-kone og hendes ny kæreste.
En domsmandsret fandt i enighed manden skyldig i fem forhold. Derefter idømte retten den 42-årige, Knud Holger Jakobsen, seks måneders ubetinget fængsel. Han modtog dommen og blev derefter løsladt efter godt to måneder i varetægt.
Knud Holger Jakobsen blev anholdt 25. juli i år. Det skete, efter at han havde opsøgt sin eks-kone, der også bor i Nørre Alslev.
Den 42-årige blev dømt for vold og for at overtræde sit tilhold. Han blev også dømt for at have overtrådt tilholdet to gange forud for voldsepisoden.
Denne episode fandt sted en måned efter, at den 42-årige fik en anden dom. 22. juni i år blev han idømt et år og ni måneders fængsel for blandt andet voldtægt mod sin eks-kone.
Men denne dom har han anket til frifindelse, og Østre Landsret tager først stilling til sagen til marts næste år. Derfor kan man i den her omtalte sag ikke tale om gentagelsestilfælde.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie