Efter en langvarig straffesag er en jurist og tidligere advokat fundet skyldig i en serie tilfælde af bedragerier. Retten på Frederiksberg har idømt den 74-årige Benny Lund-Hansen fængsel i to år og seks måneder.
På trods af mandens alder har retten valgt at gøre hele straffen ubetinget. Det skyldes forholdenes grovhed.
Juristen ankede på stedet til frifindelse i Østre Landsret, da han fredag ved middagstid fik læst dommens konklusion op.
Ud over fængselsstraffen dømmes Lund-Hansen til at betale næsten en million kroner til en arbejdsløshedskasse, fordi han uretmæssigt fik pengene udbetalt.
Selv om han var fradømt retten til at virke som advokat, var det i virkeligheden ham, der stod for aktiviteterne i det advokatfirma, som stod i en datters navn, lød et af de mange anklagepunkter.
Sagen er meget omfattende, og selve dommen fylder over 400 sider.
Mandens to døtre fik samtidig en kortere betinget frihedsstraf.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker