Grædende måtte ekskæresten til den 48-årige drabstiltalte forlade retslokalet, da hun tirsdag eftermiddag blev afhørt som vidne i sagen om drabet på 20-årige Maria Møller Christensen.
Det var, da afhøringen kom ind på dagene efter drabet og den tiltaltes adfærd i den periode, at det hele blev for meget for hende. Efter en kort pause uden for retslokalet kom hun tilbage og fortsatte sin forklaring.
- Jeg kunne mærke, at der var et eller andet. Men at det var sådan noget her, det anede jeg ikke, forklarede ekskæresten om den 48-åriges adfærd i dagene efter drabet.
Det var blandt andet mandens fanatiske adfærd omkring at holde liv i de lys, som brændte på gaden for at mindes den unge kvinde, der var underlig. Han brugte meget energi på at holde liv i lysene.
Ekskæresten kunne også fortælle, at den 48-årige til tider var en hidsig mand, som havde svært ved at vise følelser.
- Han var aldrig sådan rigtig kærlig, og han havde ikke nemt ved at vise følelser. Seksuelt var det gået i stå. Vi snakker om år, fortalte kvinden i retten og tilføjede.
- Han har aldrig slået mig. Aldrig.
Afhøringen kom også ind på den cykeltaske, der blev fundet i lejligheden under en ransagning efter anholdelsen af den 48-årige den 26. januar. En taske, der var pakket med dildoer, håndjern, handsker, snor og andet udstyr til hård sex.
- Det ser ud som om, at tasken er pakket, så man kan gå ud og begå voldtægt, har anklageren tidligere sagt under retssagen.
Ekskæresten fortalte, at de ting har ligget i en anden taske - ikke altid i cykeltasken. Og den har ikke været i skabet ret længe. Så ville hun have opdaget den.
Afhøringen foregik, mens den tiltalte sad bagest i retten. Et kompromis mellem anklager og forsvarer. Ekskæresten havde på forhånd bedt om, at manden blev ført ud af lokalet, men det gik retten ikke med til.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde