En 29-årig mor til tre børn blev søndag fundet dræbt med en kniv i sin lejlighed i Fyensgade i Randers. Mandag nægtede hendes eksmand sig skyldig i en sigtelse for uagtsomt manddrab, men han erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, oplyser efterforskningsleder Peter Liestmann, Østjyllands Politi.
Grundlovsforhøret ved Retten i Randers blev holdt for lukkede døre, men inden dørlukningen nåede manden at erklære sig ikke skyldig i drab. Han kunne imidlertid erklære sig skyldig i dødsvold.
Manden havde opsøgt sin ekskone i hendes lejlighed. De kom op at skændes. Skænderiet udviklede sig, og kvinden blev dræbt.
En beboer i ejendommen alarmerede politiet om, at der var husspektakler i opgangen. Da politiet kom, fandt det kvinden dræbt med en kniv. Manden var også stadig i lejligheden, hvor han blev anholdt.
Parret har tre børn, der ikke var i lejligheden, da tragedien fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie