Eksmand søges efter syreoverfald

Politiet mener, at det var eksmanden, der tirsdag overfaldt en kvinde i Ballerup. Kvinden blev stukket flere gange og fik syre smidt i ansigtet.

Overfaldet skete tirsdag formiddag på en parkeringsplads på Baltorpvej. Hun meldes nu uden for livsfare.

Den 32-årige kvinde fik tre knivstik i benet og et i den øverste del af maven.

Politiet formoder, at overfaldet har været planlagt.

- Manden har sandsynligvis befundet sig i området et stykke tid op til overfaldet og ventet på, at kvinden skulle forlade sin bopæl, siger efterforskningslederen, Steen Ørskov Larsen.

/ritzau/

En kvinde blev stukket fire gange og fik syre smidt i ansigtet. Gerningsmanden ventede uden for hendes hjem.

Offentliggjort Sidst opdateret