Eksminister: Politiet opførte sig krænkende ved statsbesøg
Martin Lidegaard, den tidligere radikale udenrigsminister, er den tredje minister, som afhøres af Tibetkommissionen (arkivfoto). Foto: Polfoto/S. Andersen Cicilie
Polfoto/S. Andersen Cicilie
Martin Lidegaard drøftede ikke politiets opførsel mod Tibet-flag med sin statsminister, fortæller han.
Politiets opførsel under statsbesøget af Kinas præsident i 2012 var tilsyneladende ikke noget, som ministre i regeringen var særligt optaget af.
I hvert fald ikke, hvis man skal tro den daværende klimaminister, den radikale Martin Lidegaard, der i 2014 blev udenrigsminister.
Fredag afhøres han af Tibetkommissionen.
- Jeg har ikke noget indtryk af, at det blev drøftet hverken den ene eller den anden vej, siger han.
Tidligere fredag har den daværende udenrigsminister, Villy Søvndal, forsikret kommissionen om, at han allerede dengang i 2012 var klar over, at politiet havde krænket Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
- Jeg har nok drøftet det privat, fordi vi var nogle, der undrede os, siger Martin Lidegaard.
En serie kontante spørgsmål til Villy Søvndal har afsløret, at SF'eren ikke gik videre til for eksempel statsministeren med sin opfattelse.
Søvndal kaldte indgrebet mod Tibet-flag som et angreb på "kronjuvelen" i Grundloven.
Men heller ikke Lidegaard tog det op med chef, Helle Thorning-Schmidt (S):
- Mange har oplevet det som krænkende for vores almindelige retsbevidsthed og helt ude af tradition med, hvordan vi tilrettelægger besøg, siger Martin Lidegaard.
- Vi var mange, der lagde mærke til og tog anstød af det, men efter min bedste erindring var det ikke noget, jeg drøftede med statsministeren, siger han.
Lidegaard er den tredje minister, som Tibetkommissionen har afhørt. Senere kommer turen til flere tidligere justitsministre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned