Ekspedient bundet under væbnet røveri
Maskeret og bevæbnet med en pistol begik to mænd fredag kort før klokken 18 et røveri mod pengeoverførselsvirksomheden Ria på Vesterbrogade i København.
- Mændene kommer ind og truer sig til et endnu ikke opgjort beløb. Inden de forlader forretningen, binder de den kvindelige ekspedient i baglokalet, siger Danni Rise, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Hun har det godt efter sagens omstændigheder. Hun er rimelig fattet, siger han om kvinden.
Men fordi hun var lukket inde i baglokalet, kan hun ikke fortælle politiet, i hvilken retning de to mænd flygtede og heller ikke, om det var til fods, i bil eller med et andet transportmiddel.
Til gengæld har hun til politiet forklaret, at der var tale om to mænd af anden etnisk oprindelse, som begge var omkring 170 centimeter høje, 20-25 år og iført mørkt tøj.
Københavns Politi hører gerne fra personer, der har oplysninger om røveriet eller de to gerningsmænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde