Sådan lyder vurderingen fra Helle Larsen, formand for Danske Familieadvokater, der mener, at det retlige forbehold kan volde problemer i sagen.
- EU-forbeholdet betyder, at Danmark står uden for den generelle regulering, der i øvrigt er imellem EU-landene i de her sager, siger hun.
Danmarks retlige forbehold betyder, at EU ikke kan vedtage regler med direkte virkning for borgere og virksomheder i Danmark.
Men hvis ikke Danmark havde haft det forbehold, havde man kunnet bruge EU-reglerne til at vurdere, hvilken afgørelse, der er den rigtige - den østrigske eller den danske, vurderer Helle Larsen.
Thomas Sørensen mødte tirsdag morgen op i Østrig og tog Oliver fra drengens mor, da hun var ved at aflevere ham i børnehave i den østrigske by Graz.
Forud for bortførelsen er gået en årelang strid om forældremyndigheden over den lille dreng.
I Danmark har retten bestemt, at faren skal have forældremyndigheden, mens de østrigske domstole har bestemt, at det er moren, der skal have den.
Men hvis Danmark ikke havde haft det såkaldte retlige forbehold, havde det været en helt anden og mindre kompliceret sag at afgøre, hvem der har ret, mener Helle Larsen.
- Hvis Danmark ikke havde forbeholdet, og der var opstået sådan en tvivl, så kunne Østrig have forelagt den her sag for EU-domstolen og have fået at vide, hvilket land der har ret, siger hun.
Onsdag modtog Rigspolitiet en henvendelse fra østrigsk politi om den efterlyste Thomas Sørensen.
Efter påske vil en gruppe politiadvokater vurdere, om der på baggrund af den østrigske henvendelse er grund til at rejse en sag mod Thomas Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde