Højesterets kommende chef bliver Børge Dahl. Han afløser Torben Melchior, der på grund af alder går af som præsident 1. september.
Børge Dahl har været dommer i Højesteret siden 1996.
I karrieren som jurist har han især beskæftiget sig med forbrugernes rettigheder, erhvervslivets forhold og juridiske forhold på arbejdsmarkedet.
Det er Højesterets 19 egne dommere, der har besluttet at indstille Dahl til den mest prestigefyldte post i retsvæsnet.
Indstillingen er sendt til Justitsministeriet.
Børge Dahl hører til blandt den gruppe af dommere i Højesteret, som ikke er blevet skolet i Justitsministeriet.
Inden han kom til Højesteret, var han i en årrække professor i erhvervsret ved CBS Handelshøjskolen i København.
Dahl har blandt andet beskæftiget sig med forbrugerbeskyttelse i forbindelse med køb af fast ejendom.
Også elpriser, konkurrenceret og købelov har Børge Dahl været optaget af.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde