Det siger forskningschef for informations- og forvaltningsret ved Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen.
Professoren er tiltalt efter den såkaldt milde spionparagraf ved at fodre den russiske efterretningstjeneste med oplysninger.
En anklage, Kivimäki fuldstændig nægter sig skyldig i med henvisningtil, at han blot gav offentligt tilgængelige oplysninger til russiske diplomater og skulle udføre analysearbejde.
Men af "hensyn til fremmede magter" valgte retten altså at indhylle den spegede sag i totalt mørke.
- Stærke hensyn taler for åbne døre. Internationale kontakter er i dag langt mere udbredt end da spionparagraffen blev skrevet for mange årtier siden, fremhæver Oluf Jørgensen.
Efter hans vurdering er der stærke grunde til at få afgørelsen prøvet ved landsretten.
- Et afgørende spørgsmål må være, om professor Timo Kivimäki kunne vide, at det var efterretningsagenter, han talte med. Mange kommer i situationer, hvor de udveksler information med personer fra andre lande, siger mediejuristen og fortsætter:
- Derfor har det stor interesse for offentligheden at høre, hvilke omstændigheder, anklagemyndigheden lægger vægt på, når den antager, at Kivimäkis vidste, han havde kontakt med spioner, påpeger han.
Spørgsmålet er, om dørlukningen forhindrer, at Kivimäki selv nogensinde må fortælle andre om sagens gang. Han kærede øjeblikkeligt byrettens beslutning om dørlukning til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde