Ekspert: PET-maskinen fungerer stadig
Jakob Scharfs afgang som chef for Politiets Efterretningstjeneste behøver ikke at få danskerne til at ligge vågne om natten. Det vurderer lektor fra Københavns Universitet og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Flemming Splidsboel.
- En så velsmurt maskine som PET kan sagtens løfte de opgaver, den skal. Jeg er ikke nervøs for, at der er nogle terrorister, der smutter igennem, siger han.
Tirsdag meddelte Jakob Scharf, at han forlader sin stilling ved årets udgang efter at have stået i spidsen for efterretningstjenesten i syv år.
Beslutningen kommer efter flere dårlige sager i medierne, der blandt andet har kunnet berette om et forpestet arbejdsklima. Men uroen står ikke i vejen for PET's arbejde, vurderer lektoren.
- Måske har de kun kørt på 98 procent, fordi der har været samarbejdsproblemer, men tingene har alligevel kørt. Jeg har ikke indtryk af, at maskinen har været i stykker, siger han.
Selvom sagerne ikke har skadet efterretningstjenestens evne til at arbejde, har de alligevel stækket PET. De har nemlig svækket befolkningens tiltro til efterretningstjenesten, vurderer Flemming Splidsboel.
- Der skal ikke være støj om en efterretningstjeneste, hvis opgaver handler om liv og død, siger han og fortsætter:
- Når man arbejder i efterretningstjenesten, skal der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved den måde, man agerer på. De sager, der har været, har belastet Jakob Scharf for meget, og på den måde har de også belastet PET.
Derfor mener lektoren, at PET-chefens opsigelsen kan være med til at genoprette efterretningstjenestens troværdighed.
Den afgående PET-chef vil i løbet af de næste uger drøfte sit fremtidige arbejde med Justitsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde