Somaliske pirater bliver mere og mere professionelle til at bruge medierne til at afpresse deres gidsler.
Det mener direktør i sikkerhedsfirmaet Risk Intelligence, Hans Tino Hansen, efter, at pirater har fået en ny video med det danske piratgidsel Søren Lyngbjørn til at gå verden rundt.
Selve videoen er af den "gamle skole", hvor piraterne flasher deres enorme skydevåben bag deres gidsel.
Men piraterne har lagt videoen ud på YouTube, og herfra spredte den sig hurtigt til somaliske og siden danske medier.
- Piraterne er meget afhængige af, at medierne bringer billeder af deres gidsler ud til offentligheden, og det er nyt, at de eksempelvis bruger YouTube. Det næste er vel, at de opretter en Facebook-side, siger Hans Tino Hansen.
Han mener, at medierne alt for ofte ender med at spille efter piraternes pibe.
- Piraterne er blevet mere professionelle til at kommunikere, og deres historier tages helt ukritisk op af de etablerede medier, sådan som det også er sket med den seneste video, siger Hans Tino Hansen.
- Man skal huske på, at det jo ikke er for gidslets skyld, at der laves en video. Det er simpel afpresning. De er interesserede i at få pisket en stemning op og skabt en mediestorm, siger han.
Mandag bragte flere danske medier videoen af den danske sømand, der siden januar har været holdt som gidsel sammen med sin kaptajn Eddy Lopez. De to mænd blev bortført fra skibet "MV Leopard".
Rederiet Shipcraft, der ejer "MV Leopard", kritiserer også mediernes dækning af sagen.
- Den intense mediedækning kan forhale forhandlingsprocessen og derved udsætte vores besætning for yderligere pres, lyder det fra rederiets direktør, Claus Bech.
Han kalder de verserende beskyldninger om, at rederiet ikke arbejder målrettet på at få gidslerne frigivet for "usande". Ifølge Claus Bech har Shipcraft siden januar med rådgivning fra rådgivere ogi samarbejde med relevante involverede forhandlet med piraterne.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde