Eksplosion tog strømmen hos 771

Det var formentlig en kortslutning, der tirsdag klokken 16.40 var skyld i, at en transformatorstation på Karltoftevænget ved Rødby brød i brand og eksploderede. Det oplyser SEAS-NVE, som efter alarmopkaldet sendte en mand fra Haslev til stedet.

771 husstande i området mistede strømmen i godt en time, mens enkelte måtte vente frem til lidt i otte med at se lyset igen. SEAS-NVE kører i dag en fejlsøgning, så de kan reparere transformatoren. Et arbejde, der ikke medfører strømafbrydelse. 

- En gang imellem har vi kabelfejl, som forårsager kortslutninger, fordi et eller andet er kommet ind i strømskabet, forklarer pressemedarbejder i SEAS-NVE Katja Kjærsgaard, som tilføjer, at det dog ikke sædvanligvis medfører eksplosioner som denne.

Det var formentlig en kortslutning, der sent tirsdag eftermiddag førte til en brand og efterfølgende eksplosion i en transformatorstation i Rødby.

Offentliggjort Sidst opdateret