Eksplosionsbrand: Par flygtede i morgenkåber
En 49-årig kvinde og en 46-årig mand fra Ejlstrup vest for Odense måtte natten til søndag flygte fra deres hus kun iført morgenkåber og tøfler, efter en eksplosionsagtig brand.
- De to kommer sent hjem, og manden tænder op i brændeovnen og går i seng.
- Senere hører parret en lyd fra stuen, og manden står op. Da han åbner døren ind til stuen, sker der en røggaseksplosion, og derefter udvikler branden sig hurtigt, fortæller Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi.
Manden løber herefter ind for at hente den 49-årige kvinde.
- Han kommer tilbage til soveværelset, og parret må herefter flygte kun iført badekåber og tøfler, siger vagtchefen.
Parret har så travlt, at de ikke når at få deres to hunde med.
- Parret mister to hunde, fordi de ikke kommer med ud. Huset er helt nedbrændt, og parret har mistet alt, siger Thomas Bentsen.
De to personer er med stor sandsynlighed blevet røgforgiftede.
- Vi formoder, at det er brændeovnen, som har været skyld i branden. På nuværende tidspunkt ved vi ikke mere om, hvad der er sket, siger Thomas Bentsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker