Eksplosionsfare lukkede del af indkøbscenter
Politiet evakuerede lørdag i to timer den nordlige del af indkøbscentret Greve Centret syd for København, herunder en Føtex-forretning. Området blev afspærret på grund af eksplosionsfare, der opstod, da en håndværkerbil med en gasflaske brød i brand.
Foto: Scanpix/Mathias Øgendahl
Scanpix/Mathias Øgendahl
Den nordlige del af indkøbscenter i Greve var lørdag formiddag afspærret. En Føtex-forretning måtte evakueres.
En del af indkøbscentret Greve Centret syd for København blev evakueret og afspærret lørdag morgen.
Blandt andet blev en Føtex-forretning i centret tømt for kunder og personale.
Afspærringen måtte opretholdes i to timer, før der var kontrol over situationen.
Evakueringen skyldtes eksplosionsfare i en bil med en gasflaske. Bilen stod parkeret ved den nordlige del af centret, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi.
Der var tale om en håndværkerbil, som var brudt i brand.
- Det er i forbindelse med noget svejsearbejde, at der går ild i bilen, hvor der ligger en gasflaske, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Der blev slået alarm, og brandvæsenets indsatsleder vurderede, at der var eksplosionsfare og behov for at afspærre området.
Politi og redningsberedskab arbejdede i området, og borgerne blev opfordret til at holde sig på afstand.
Kort efter klokken 11 lørdag formiddag oplyser politiet, at situationen på stedet er under kontrol, og at eksplosionsfaren er overstået.
Gasflasken er blevet fjernet fra håndværkerbilen, og afspærringen er ophævet. Dermed kan de evakuerede og andre igen få adgang til centrets butikker.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der betragter sagen som et hændeligt uheld.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker