Forsøget med elektronisk fartkontrol er så stor en succes, at de såkaldte stærekasser skal sættes op over hele landet. Det mener Venstre og Konservative, skriver DR. Nyheder.
I knap et år har fartfælderne registreret hastigheden 10 steder på Sjælland. 16.000 bilister har indtil videre fået bøder, men først og fremmest får stærekasserne bilisterne til at sænke farten.
Vejdirektoratet kommer med en endelig evaluering af forsøget til foråret, men ordførerne i regeringspartierne er ikke i tvivl.
- Vi skal have dem op på trafikfarlige steder, altså ved skoler, ved vejkryds, ved større veje og ved indfaldsveje til byerne, siger Vestres trafikordfører, Karsten Nonbo til DR Nyheder.
Han får støtte af De Konservatives Tom Behnke, der siger, at stærekasser er en god idé, som skal bredes ud til hele landet lige så hurtigt, som det kan lade sig gøre.
Antallet af trafikdræbte bliver i år på omkring 300, viser en ny opgørelse fra Rådet for Sikker Trafik.
Det tal kan sænkes markant, hvis Danmark som for eksempel Frankrig indfører automatisk fartkontrol, mener rådet. I Frankrig er antallet af trafikdrab faldet med 30 procent, efter at fartfælderne blev landsdækkende.
SF har tidligere meddelt, at også de ønsker, at ordningen gøres permanent.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker