En 20-årig kvinde er i en tilståelsessag ved Retten i Roskilde blevet idømt 20 dagbøder á 250 kroner for ulovlige søgninger i politiets registre.
Kvinden var ansat som kontorelev ved Midt- og Vestsjællands Politi. Her søgte hun blandt andet i Det Centrale Kriminalregister og Det Centrale Personregister efter oplysninger om medlemmer af sin familie samt sin kæreste og ekskæreste.
Desuden søgte hun ved en enkelt lejlighed i juli 2010 fortrolige oplysninger i politiets sagsbehandlingssystem, Polsas. Her fandt hun oplysninger om deltagerne i en fest i Bandidos' klubhus i Regstrup måneden før.
Hun var også sigtet for at have søgt oplysninger om sine forældre, men forklarede, at det havde læreren på et introduktionskursus opfordret hende til.
- Derfor frafaldt anklagemyndigheden det punkt, siger hendes forsvarer Casper Andreasen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker