Elever skal lære om højresvingsulykker
Foto: Per Klaaby
Per Klaaby
Efter en 6-årig dreng for nylig mistede livet i en højresvingsulykke, er skolelever på Lolland nu inviteret til at lære at undgå den slags ulykker.
XL-Byg, Nakskov, Celf Maribo og Lolland Kommune sætter fokus på højresvingende lastbiler.En dybt tragisk højresvingsulykke i Perlestikkergade-krydset kostede for kort tid siden en blot seksårig cyklist livet. Han var sammen med sin storesøster på vej til skole.
Nu sætter Lolland Kommune i samarbejde med XL-Byg i Nakskov og CELF i Maribo ekstra fokus på højresvingende lastbiler.
- Formålet er helt klart at forebygge lignende dybt ulykkelige hændelser i fremtiden ved dels at vejlede chauffører og dels børn og øvrige borgere omkring højresvingende lastbiler og de forholdsregler man bør tage som cyklist, siger Henrik Egholm fra Park og Vej i Lolland Kommune.
Demonstrationen i Nakskov holdes på onsdag 21. marts klokken 10 på en særlig bane som indrettes på parkeringspladsen ved Nakskov Idrætscenter, hvor XL-Byg Nakskov stiller lastbil og chauffør til rådighed. En lignende demonstration holdes på Torvet i Maribo torsdag den 22. klokken 10.
- Vi har henvendt os til alle de kommunale skoler og til privatskolerne for at gøre opmærksom på de to arrangementer. Der kan ikke gøres nok for at forebygge den slags trafikulykker. Lastbilerne er forsynet med særlige cyklistspejle, men ofte er det et splitsekunds uopmærksomhed der forårsager ulykkerne, siger Henrik Egholm.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned