Elinstallation antændte brand i flygtningecenter i Silkeborg
Det var torsdag eftermiddag i sidste uge, at der opstod brand i et flygtningecenter. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
En 21-årig mand, der var sigtet for brandstiftelse af flygtningecenter i Silkeborg, er løsladt igen.
Alt tyder på, at det var en elinstallation, som var årsag til en brand i det tidligere hotel Impala i Silkeborg i sidste uge.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
En 21-årig mand, som har været varetægtsfængslet og sigtet i sagen, er derfor blevet løsladt igen efter resultatet af de brandtekniske undersøgelser.
Konklusionerne på undersøgelserne er, at det "med overvejende sandsynlighed var varmeudvikling i en eltavle, der antændte branden".
Bygningen fungerede som boliger til flygtninge, og 30 flygtninge blev evakueret til en idrætshal i byen, da branden opstod i sidste uge. Alle kom ud i god behold.
Den 21-årige mand, der nu er løsladt igen, var også beboer på stedet. Han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør fredag - dagen efter branden - hvor han også nægtet sig skyldig.
Politiet fik alarmen om branden torsdag eftermiddag klokken 16.37. Branden var slukket igen mellem klokken tre og fire natten til fredag.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker