En 20-årig mand er fængslet efter knivoverfald
En 20-årig mand er torsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Randers blevet fængslet i fire uger, sigtet for grov vold.
Den unge mand blev anholdt, efter at en 46-årig mand torsdag morgen blev såret af et dybt knivstik.
Overfaldet skete på et fortov på Bækkelundsvej i Randers ved 6.30-tiden, hvor den 46-årige fik et 8-10 centimeter dybt knivstik i brystet, så hans ene lunge blev perforeret.
- Men han er udenfor livsfare, sagde politikommissær Mogens Brøndum tidligere torsdag til Ritzau.
Offeret blev også snittet i venstre hånd.
Politiet kan ikke sige noget om overfaldsmandens motiv.
- Umiddelbart er der ikke noget, som tyder på, at der er tale om et røverisk overfald. Og motivet er derfor stadig uklart for os, siger Mogens Brøndum.
Den 20-årige blev anholdt på sin bopæl i Randers klokken 8.20 efter en større eftersøgning.
Han kærede på stedet afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker