En 39-årig mand er død efter trafikulykke ved Bogense
En mand, der natten til onsdag blev alvorligt kvæstet i en trafikulykke, er onsdag aften død.
En 39-årig mand fra Nordfyn, som natten til onsdag var involveret i en voldsom ulykke ved Bogense, er onsdag aften død af sine kvæstelser.
- Vi har fået besked fra sygehuset om, at han afgik ved døden klokken 18.35, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi til Ritzau.
Manden var alene i en personbil, der omkring klokken 02.30 stødte frontalt sammen med en varebil på Ringevej syd for Bogense.
I varebilen sad en mand på 57 år og hans 21-årige datter.
- De er begge overført til Odense Universitetshospital for at blive tjekket for skader. Men de er tilsyneladende sluppet fra ulykken uden større skader, sagde vagtchef Steen Nyland tidligt onsdag morgen.
De to personer i varebilen kommer fra Hvalsø på Sjælland.
Ulykken skete på en bakketop, hvor personbilen kom over i varebilens kørebane.
En bilinspektør har konkluderet, at den 39-årige mand formentlig ikke havde brugt sikkerhedssele.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde