En 45-årig håndværker er dræbt af knivstik i Rungsted
En 45-årig polsk håndværker blev søndag eftermiddag fundet dræbt i et hus på Bolbrovej ved Rungsted Kyst nord for København.
- Der bliver klokken 16.23 tilkaldt en ambulance til et hus på Bolbrovej. Her ligger en mand død i køkkenet, formentlig dræbt af knivstik, fortæller vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi, Flemming Poulsen, til Ritzau.
- Der er tale om en 45-årig polsk håndværker, der bor på stedet sammen med nogle andre polske arbejdere, fortsætter han.
Politiet ved søndag aften ikke, hvad der er foregået i huset, men fire andre polakker, der også bor i huset, er blevet anholdt og sigtet for drab.
- Vi er i gang med at afhøre dem, men det går meget langsomt, for de taler kun polsk, og det skal derfor foregå med tolk, siger Flemming Poulsen.
Mandag vil de anholdte blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drab.
- Som det ser ud nu, bliver de alle fire fremstillet, siger vicepolitiinspektøren sent søndag aften.
Han vil ikke sige, om offeret er dræbt med et enkelt eller med flere knivstik, og han vil ikke komme ind på, om man har fundet drabsvåbnet.
Viceinspektøren vil heller ikke fortælle, om huset bærer præg af, at der har være kamp mellem offeret og hans gerningsmand eller -mænd.
- Vi regner med at kræve dørene lukket i grundlovsforhøret, så det er begrænset, hvor meget jeg kan fortælle, forklarer Flemming Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet