En 85-årig kvinde udsat for røveri på Frederiksberg
En 85-årig kvinde blev torsdag eftermiddag udsat for hjemmerøveri i sin bolig på vejen Bag Søndermarken på Frederiksberg.
En kvinde og en mand ringede på og trængte ind i lejligheden, da den gamle dame åbnede døren. De skubbede til hende, så hun besvimede.
Inden de forlod lejligheden igen, havde de tilegnet sig kontanter og smykker, oplyser den centrale efterforskningsleder John Dyhrberg, Københavns Politi.
Hjemmerøveriet skete kort før klokken 18 torsdag, og en time forinden havde politiet fået yderligere to anmeldelser om forsøg på hjemmerøverier på Bag Søndermarken.
På baggrund af signalementer fra disse anmeldere kunne politiet anholde to personer, der var på vej væk fra stedet.
Det er en kvinde på 42 år og en mand på 21 år.
De sigtes begge for hjemmerøveriet og fremstilles fredag i grundlovsforhør.
- Politiet fandt penge på den ene, som kan stamme fra gerningsstedet, siger John Dyhrberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde