En af de dyre knallertture
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Tre drenge på én og samme knallert blev lørdag nat standset af politiet ved stisystem i Sakskøbing. Det endte med at blive en dyr tur for foreløbig et par af drengene.
Lørdag nat klokken 01.22 fik en politipatrulje øje på tre drenge på én og samme knallert ved stisystemet ved Hybenvænget i Sakskøbing. Og selv om knallertkøreren efter at være væltet forsøgte at stikke af fra politiet sammen med de to andre på knallerten, så lykkedes det for politiet at løbe den ene knallertpassager op, mens knallertføreren selv vendte tilbage til knallerten.
De to 16-årige drenge ender nu med en del bøder for ikke at køre med styrthjelm og for at køre på en ulovlig knallert blandt andet uden lys og med en målt tophastighed på 57 kilometer i timen.
For knallertførerens vedkommende var der også tale om kørsel med et godt stykke over 1,5 promille i blodet. Den tredje dreng nåede politiet ikke at få fat i lørdag nat.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde