Nordsjællands Politi rykkede søndag talstærkt ud i Lyngby uden for København, da der udbrød uro blandt fodboldtilhængere, der var på vej til et fodboldopgør i Superligaen.
I første omgang tilbageholdt politiet 25 fodboldtilhængere, men det endte med, at kun en enkelt blev anholdt.
Han sigtes for hærværk, fordi han sammen med andre fodboldtilhængere var med til at vælte en af politiets patruljebiler om på siden.
- Der opstod uro og tumult, og nogen syntes åbenbart, at det var sjovt at vælte en patruljevogn, siger vagtchef Ulrik Lindén, Nordsjællands Politi.
Urolighederne opstod midt på eftermiddagen på Lyngbygårdsvej, og politiet rykkede ud med blandt andet hundevogne.
Det lykkedes imidlertid at få genoprettet ro og orden, inden kampen på Lyngby Stadion blev fløjtet i gang klokken 16. Der er tale om en fodboldkamp i Superligaen mellem Lyngby og HB Køge.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde