En dårlig idé: Det lignede ham slet ikke
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Udenlandsk mand identificerede sig overfor politiet i Rødbyhavn med et ID-kort, der ikke var hans.
En udenlandsk mand forsøgte mandag aften at komme ind i Danmark ved at vise politiets udlændingekontrolafdeling en anden persons ID. Men det skulle hurtigt vise at være en dårlig idé.
Ifølge politiets døgnrapport var manden passager i en bus, der blev standset og kontrolleret, da den ved 19.30-tiden rullede i land fra færgen i Rødbyhavn.
Men manden lignede ikke rigtigt personen på det ID-kort, han fremviste - og så blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og misbrug af et ægte dokument.
Han forklarede ifølge politiet, at han havde købt ID-kortet i Tyskland for at kunne komme videre til Sverige. Det lykkedes altså ikke, og den 26-årige mand var tirsdag fortsat anholdt, mens udlændingekontrolafdelingen undersøger hans forhold nærmere.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker