En dræbt og to hårdt kvæstet i trafikulykke
En 20-årig mand blev dræbt og to andre blev hårdt kvæstet, da en bil tidligt lørdag morgen kørte ind i en lysmast i København.
Ulykken skete på hjørnet af Torvegade og Strandgade på Christianshavn kort før klokken 08.00.
- Bilen havde kort forinden været involveret i et lille uheld ikke langt derfra, fortæller vagtchefen ved Københavns Politi, Dannie Rise.
- De stopper i første omgang op og prøver at rede trådene ud med den anden part, men vælger så at køre fra stedet, fortsætter han.
Den anden bilist kører efter bilen med de tre mænd, mens han ringer til politiet.
- Men han kører langt bagefter dem, og der er på ingen måde tale om en biljagt, understreger vagtchefen.
I krydset mellem Strandgade og Torvegade går det galt, da bilen rammer en lysmast og nærmest bliver krøllet sammen om den.
- De to passagerer bliver slynget ud af bilen, mens føreren bliver fastklemt i den, siger Dannie Rise.
Den 20-årige, der blev slynget ud af bilen, blev dræbt på stedet, mens de to andre i bilen er svært kvæstede.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned