En er dræbt og to er i livsfare efter skyderi i Kalundborg
Omkring et kvarter efter, at en mand blev dræbt og to andre såret af skud, fik politiet en anmeldelse om, at denne bil brændte på Eskebjergvej. Politiet vil gerne høre fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området i løbet af dagen. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau ScanpixPresse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Tre yngre mænd er ramt af skud på Nørre Allé. Politiet ved ikke, hvem de er, eller hvad der er sket.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En person er dræbt, og to andre er i kritisk tilstand efter et skyderi på Nørre Allé i Kalundborg tirsdag aften.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen om skyderiet klokken 18.12.
I en pressemeddelelse tirsdag aften oplyser politiet, at der er tale om tre yngre mænd. Den ene var død, da politi og ambulance nåede frem, mens de to andre er bragt til sygehuset i kritisk tilstand.
Politiet ved ikke, hvem de tre ofre er, og kan midt på aftenen ikke oplyse mere om skudepisoden.
Klokken 18.26 fik politiet en anmeldelse om en brændende bil på Eskebjergvej i Kalundborg. Man vil ikke udelukke, at den kan være brugt ved skyderiet.
Annonce
Tirsdag aften er politiet fortsat massivt til stede i området, hvor der efterforskes intensivt. Der skal blandt andet laves en række tekniske undersøgelser, og arbejdet ventes at vare hele natten.
Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne høre fra folk, som måtte have set noget mistænkeligt eller usædvanligt omkring Eskebjergvej, hvor den brændende bil blev fundet, i løbet tirsdagen.
Desuden vil man gerne høre fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området omkring Nørre Allé omkring klokken 18.12.
- Vi forventer ikke at kunne give yderligere oplysninger i sagen før tidligst onsdag formiddag, lyder det i pressemeddelelsen.
Politiet og dets teknikere regner med at skulle arbejde natten igennem på Nørre Allé i Kalundborg, hvor tre yngre mænd blev skudt ned tirsdag aften. Den ene er død, og de to andre er i kritisk tilstand. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau ScanpixPresse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde