En fængslet for pizzeriaskyderi Sydhavnen
Godt ni måneder efter et opgør med køllebank og skyderi i Københavns Sydhavn har politiet fået fængslet endnu en ung mand.
Til gengæld ville dommeren ikke gå med til også at fængsle en 24-årig mand, der også er mistænkt i sagen.
Han blev sat på fri fod, men anklageren har kæret den beslutning til landsretten i håb om, at manden alligevel kan ryge bag tremmer.
De to sigtes for drabsforsøg ved at have skudt mod modstanderne under en episode i oktober sidste år foran et pizzeria ved Mozarts Plads.
- Vi mener, at der var tale om et opgør mellem kriminelle grupperinger, siger politikommissær Knud Hvass fra Københavns Politi.
Han vil ikke gå yderligere i detaljer med de to parter i striden, som flammede så voldsomt op.
Men tilsyneladende har betjentene i nogen tid ledt efter de to nu anholdte.
Episoden begyndte, da en bil med fire-fem mænd kom kørende mod Mozarts Plads.
Her sprang de ud og med køller gik de løs på en anden gruppe, der stod på pladsen.
Da de overfaldne stak af, blev der affyret to skud.
Ingen blev ramt, men det ene projektil gik gennem ruden til pizzeriaet.
I forvejen sidder én mand varetægtsfængslet i sagen. Ham fik politiet fat i i april i år.
Den mand, der torsdag blev fængslet, er 22 år. Både ham og den 24-årige nægter sig skyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde