En fundet død efter voldsom brand i rækkehus
Kraftig brand har hærget et rækkehus i Aalborg tirsdag morgen. En person er fundet død.
En person er fundet død, efter at en brand har hærget tidlig tirsdag morgen i et rækkehus i det østlige Aalborg.
Klokken 6.11 kom meldingen om branden i et rækkehus i Rebildparken i Aalborg, skriver politiet i en pressemeddelelse.
- Under slukningen af branden blev der fundet en ikke-identificerbar død person. Der er iværksat underretning af pårørende til adressens beboer, skriver Heine Hansen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Branden er slukket, og det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået, men den startede formentlig i soveværelset.
Hele rækkehuset er brændt ned.
- Der er blevet fundet en indebrændt. Vi har en formodning om, hvem den indebrændte er, og vi er i færd med at underrette de pårørende, siger Heine Hansen til Ekstra Bladet.
Politiet kan endnu ikke sige noget omkring årsagen til branden.
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at det hele var meget voldsomt, efter at alarmcentralen modtog opkaldet.
- Alt er stort set udbrændt, siger han.
Redningsmandskab fra Beredskabscenter Aalborg arbejder efter klokken 7.30 stadig på stedet med at slukke det sidste.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet