En håndgranat er fundet på Christiania
Politiet fik mandag en anmeldelse af, at der var fundet en håndgranat på Christiania. Den viste sig at være uden indhold og derfor ufarlig. På billedet ses en såkaldt ananas-håndgranat fra kampen om Leningrad under Anden Verdenskrig. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
En håndgranat, der blev fundet mandag eftermiddag, er blevet undersøgt af ammunitionsryddere. Den var ufarlig.
Der blev mandag fundet en håndgranat på Christiania i København, oplyser den centrale efterforskningsleder Lars Westerweel, Københavns Politi.
Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt for at fjerne den. Bomberydderne kunne konstatere, at granaten var ufarlig.
- Det viste sig at være en håndgranet uden indmad, og den var fuldstændig ufarlig, siger Lars Westerweel.
Der er ikke særlig mange oplysninger om omstændighederne ved fundet, bortset fra at politiet modtog anmeldelsen om granatfundet klokken 14.14.
Det var en voksen person, der fandt håndgranaten.
Leder af Københavns Politis Special Operativ Afdeling, det tidligere Taskforce Pusher Street, Lars-Ole Karlsen, oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om en håndgranat af typen "ananas", hvilket tyder på en granat af ældre type.
Den blev fundet i et skur ved Genbrugspladsen på Christiania, oplyser Lars-Ole Karlsen til bladet.
Ifølge Lars Westerweel har der ikke været fare på færde omkring fundet, og der var ikke afspærret i området.
Det er blot en dag siden, at mand i 60'erne mistede livet ved en metrostation i Stockholm, fordi han efter politiets teorier bøjede sig ned og samlede en håndgranat op, der eksploderede mellem fingrene på ham.
En kvinde i 40'erne blev såret, da håndgranaten eksploderede.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker