Et sammenstød mellem en personbil og en traktor læsset med roer endte tidligt mandag morgen med, at en person indebrændte i bilen.
Ulykken skete på Guldborgvej nord for Sakskøbing kort før klokken otte.
Af ukendte årsager kolliderede personbilen med den modkørende traktor, der var læsset med roer.
- Begge køretøjer brød i brand, og føreren af personbilen indebrændte, oplyser politiets vagtchef, Ove Christoffersen.
Den omkomne er endnu ikke identificeret.
Føreren af traktoren blev slynget ud af førerhuset og havnede under læsset af roer, da anhængeren væltede.
Han er ifølge politiet hårdt kvæstet bragt til sygehuset i Nykøbing Falster.
Ifølge Lolland Falster Folketidende skulle et ukendt antal vidner være bragt på sygehuset til behandling for chok. Avisen skriver desuden på sin hjemmeside, at redningsmandskab er begyndt at rydde op på stedet, og at vejen formentlig ville være spærret i begge retninger en tid efter ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde