En kvinde er fundet død i Københavns Havn
Politiet kan endnu ikke sige, om kvinden har været udsat for en forbrydelse.
Havnevæsnet har mandag aften fundet liget af en kvinde drivende i et havnebassin i Københavns nordhavn ud for Containervej.
Kvinden er ikke identificeret, og det er for tidligt at sige, om hun har været udsat for en forbrydelse, oplyser vagtchef Henrik Brix, Københavns Politi.
- Det var havnevæsnet, der fandt kvinden livløs i vandet, og hun blev bagefter bjærget af brandvæsnet, siger Henrik Brix.
Fundet blev gjort mandag aften klokken 18, og tirsdag skal et ligsyn på Retsmedicinsk Institut give nærmere oplysninger om kvindens identitet, og hvordan hun døde.
- Vi bliver først klogere efter ligsynet, men indtil da begynder vi selvfølgelig at finde ud af, om vi har savnede personer, der svarer til signalementet, siger Henrik Brix.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned