En mand er død i en soloulykke i Nordsjælland
Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om trafikulykken lørdag aften klokken 22.09. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Føreren af en personbil er forulykket nord for krydset mellem Strandvejen og Dyrehavevej.
En mand er død i en soloulykke på Strandvejen i Klampenborg sent lørdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Jesper Hansen.
Manden kom kørende i sydlig retning ad Strandvejen, og forulykkede 300 meter nord for krydset mellem Strandvejen og Dyrehavevej.
I en personbil kørte manden ind i en lysmast og røg herefter ind i et vejtræ. Bilen brød i brand, men manden døde på stedet, oplyser Jesper Hansen.
Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om trafikulykken lørdag aften klokken 22.09.
Efter at have spærret vejen i begge retninger fra ulykkesstedet, er der klokken 02.22 natten til søndag åbnet igen i begge retninger, oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet foretager stadig tekniske undersøgelser på stedet. Politiet kan endnu ikke oplyse alder på den dræbte.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde