Manden er nu varetægtsfængslet i 13 dage. Han nægter sig skyldig.
Befrielsesaktionen fandt sted en dag, hvor fangen skulle have sin varetægtsfængsling forlænget.
Politiet mener, at i alt 8 til 10 mænd deltog i aktionen, der gik ud på at skabe tumult, så fangen kunne slippe ud.
Fangens kumpaner skubbede til en kvindelig fængselsbetjent, så hun faldt ned på knæ. Derefter spærrede de vejen, så fængselsbetjente ikke kunne få fat på fangen, og han slap væk, selv om betjentene brugte peberspray i et forsøg på at forhindre flugten.
Retsmødet drejede sig om tre mænd, der skulle have forlænget deres varetægtsfængsling i en sag, hvor de er sigtet for drabsforsøg på Åboulevarden i november.
Dengang blev en mand passet op af nogle mænd, der ville vide, om han var fra "Værebro". De har formentlig hentydet til bandegrupperingen Værebros Hårde Kerne, VHK.
Gerningsmændene stak manden flere gange med en kniv i hovedet, på lårene og på kroppen. Flere af stikkene var ifølge politiet livstruende.
Den 21-årige er sigtet for vold mod tjenestemand og for at have medvirket til at befri en fange.
Fangeflugten på Blegdamsvej var den første inden for kort tid. Allerede ugen efter var den gal igen.
Her brød en gruppe mænd ind i et venterum og befriede en fange, der ventede på at få forlænget sin varetægtsfængsling.
De to næsten identiske flugtaktioner har medført krav om skærpelse af sikkerheden i retsbygningen på Blegdamsvej.
De undslupne fanger er stadig på fri fod.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker